Taiko var imidlertid meget heldig
for den dyrlæge (Jens Ruhnau, Dyrehospitalet i København) der så på Taiko, var specialuddannet i tandbehandling på dyr. Jens Ruhnau havde for nylig selv været til tandlæge, hvor han havde diskuteret implantatbehandling på mennesker med tandlæge Tom Olsen, Skovlunde.
Et tandimplantat er en kunstig rod
der sættes ned i kæbebenet. Ovenpå sættes ”forbindelsesleddet” mellem implantatet og kronen. Kronen laves på nøjagtig samme måde som en krone til et menneske.
Tandlæge Tom Olsen arbejder sammen med Jaka Dentallaboratorium på Frederiksberg og laboratorieejer Katarina Nielsen indvilgede i at forsøge at lave en krone til Taiko.
Hun måtte nu til at studere hundekranier for at finde ud af, hvordan sådan en tand nøjagtig ser ud, for hunden skal jo kunne bide og tygge med den, nøjagtig som var det en naturlig tand.
Dyrlægen og tandlægen kontaktede os for at høre om vores interesse i behandlingen. Vi var straks med på ideen, og da tandlægen også havde fået sin assistent Vibeke Greven til at hjælpe, kunne behandlingen gå i gang.
Behandlingen foregik fuldstændig
som på et menneske. Først sættes implantaterne i, og efter en helingsperiode tager man aftryk til ”forbindelsesleddet” og kronen. Ved tredje besøg cementeres kronen fast.
Taiko har nu haft sin implantatkrone
i 9 måneder og den har holdt både til træning og til at gnave kødben. En hund af Taikos størrelse tygger med et tryk på 3 ton !!!
Taiko er den første hund i verden med en krone, der er sat på et tandimplantat.