Atlantis™ patientspecifikke abutments fås nu til NobelActive™-implantater

Press Release, marts 2010

Mölndal, Sverige (marts 2010). Astra Tech, førende leverandør af omfattende løsninger til dental implantatbehandling, er glad for at kunne meddele, at Atlantis™ Abutment-løsninger bliver udvidet til at omfatte implantaterne NobelActive™ NP 3.5 og RP 4.3, 5.0 til europæiske og australske kunder. 

Astra Tech tilbyder patientspecifikke abutments i fire forskellige materialer, nemlig titanium, guldfarvet titanium, hvid zirconia og farvet zirconia. 

Ved at tilbyde Atlantis Abutments til NobelActive™-implantater forstærker Astra Tech sin førerposition inden for levering af patientspecifikke abutments til alle større implantatsystemer. Denne lancering er den seneste i en række Atlantis Abutments, der er ved at blive udviklet til nye implantatgrænseflader, for eksempel Straumann™ Bone Level-implantater. Astra Tech har planer om at lancere yderligere grænseflader og materialevalg for den patientspecifikke Atlantis™-løsning i 2010.

Om Atlantis™-abutments

Atlantis abutments er designet og fremstillet ved hjælp af Atlantis VAD™-software (Virtual Abutment Design), en patenteret proces, der kombinerer avanceret optisk 3D-scanning, avanceret software og avancerede fremstillingsmetoder og derfor kan levere patientspecifikke abutments, der fjerner behovet for manuel tilpasning. 

Atlantis-abutments er med til at udvide mulighederne for cementfikserede implantatrekonstruktioner og findes til alle større implantatsystemer. Atlantis-abutments fås i titanium, guldfarvet titanium og i zirconia i to nuancer. 

Atlantis™ og Atlantis VAD™ er varemærker tilhørende Astra Tech. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.

Om Astra Tech

Astra Tech AB, en virksomhed i AstraZeneca-koncernen, udvikler, fremstiller og markedsfører dentalimplantater og avancerede engangsprodukter til brug i sundhedssektoren. Virksomheden udvikler produkter, der forbedrer behandlingsresulater, forenkler arbejdet for sundhedsfagligt personale og reducerer sundhedsomkostningerne.

I 2007 erhvervede Astra Tech den amerikanske virksomhed Atlantis Components, Inc. og fik dermed adgang til den nyeste CAD/CAM-teknologi inden for patientspecifikke abutments.

Astra Techs hovedkvarter og produktionsanlæg ligger i Mölndal tæt ved Göteborg i Sverige. Virksomheden opererer globalt via 16 datterselskaber og en række distributionspartnere.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Susanne Winkelmann
DDS
Sales manager, Dental
Mobiltlf. +45 29 68 79 34

Download »
Format: PDF fil
Størrelse: 29 Kb.